Koncert for fløjte og cembalo

Koncert for fløjte og cembalo

Koncert for fløjte og cembalo

Søndag 15. november 2026, kl. 16:00
Boholte Kirke, Boholtevej 93, 4600 Køge
50 kr.

Koncert den 15. november kl. 16.00

Ufuldkommen, fuldendt - og fuldstændig fantastisk: Bachs fløjtesonater

Bachs autentiske sonater for fløjte og cembalo er de fire sonater, som man med sikkerhed ved stammer fra hans hånd. Kom og hør dem spillet på kopier af instrumenter, som Bach kendte dem. Selvom værkerne betegnes som fløjtesonater, spiller både traversfløjten og cembaloet ligeværdige roller i musikken. Det er gennem samspillet mellem musikerne og instrumenterne og Bachs finurlige flerstemmighed, at musikken får lov til at klinge, skinne og danse i rummet. Kom og nyd Boholte kirkes sublime akustik og lad dig hvirvle ind i Bachs skønne musik.

 Medvirkende:

Winnie Bugge Frandsen, traversfløjte, er uddannet fløjtenist fra Det fynske Musikkonservatorium og Royal College of Music i London. Hun er tillige, som den eneste dansker nogensinde, solistuddannet på traversfløjte - dette fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Wilbert Hazelzet i Utrecht. Winnie har forsket i dansk musik fra barokken og klassikken, og har udgivet to indspilninger med denne musik. Hun er efterspurgt som solist, kammer- og orkestermusiker i hele landet, og så er hun tilknyttet Kirkerne i Køge kommune som kirkesanger.

 Søren Gleerup Hansen, cembalo, er uddannet organist og cembalist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium samt ved private studier. Han havde debutkoncert på orgel fra konservatoriets solistklasse 1996 samt musikpædagogisk diplomeksamen i 2000. Han har en omfattende, international koncertvirksomhed som orgelsolist, men er herudover også aktiv som kammermusiker på både orgel og cembalo. Han er ansat som organist ved Skt. Mariæ kirke og Kronborg Slotskirke i Helsingør.

Entre kr. 50,00

Du vil måske også kunne lide...