Sognepræst Jim Bentzen Christiansen takker af

Sognepræst Jim Bentzen Christiansen takker af

Sognepræst Jim Bentzen Christiansen takker af

# Nyheder

Sognepræst Jim Bentzen Christiansen takker af

Sognepræst Jim Bentzen Christiansen takker af efter fem år i Boholte Kirke. Han har i den anledning skrevet en hilsen til menigheden


Kære menighed ved Boholte Kirke!

Så er tiden kommet, hvor jeg takker af som sognepræst. 5 herlige år er det blevet til. Da jeg

første gang kom i kirkerummet, var jeg solgt, akustikken, lysindfaldet, interiøret ja hele kirkens

rumfornemmelse virker bare, her ville jeg gerne stå som præst og det er jeg stolt af at have gjort.

Men nu er kirke jo ikke et rum, med de mennesker der mødes i fællesskabet om troen. Her har 

Boholte været fantastisk, søndag efetter søndag er mange kommet til højmessen og efterfølgende snak ved kaffen. Vi har fejret andre traditionsrige gudstjenester som de ni læsninger til jul, fastelavn med udklædning, friluftsgudstjeneste med pølsevogn, halloween med (u)hygge, allé helgen og ikke mindst Gud & Mad.

Jeg mødte jer ved kirkelig handlinger - vielse, konfirmation og bisættelse. Det har været et kæmpe previlegie at lære hver jeres historie at kende. Det har beriget mit arbejde som præst og ikke mindst mig som person. Tak til menighedsråd for spændende samtaler om drift og vision af og for Boholte kirke. Ligeledes har det været en fornøjelse at arbejde sammen med mine kollegaer. Både jer præster med planlægning af tjenester mm., føring af kirkebog med kordegn, men også drøftelser om musikken med jer musikere samt opsætning, pyntning og forplejning med jer i kirkebetjeningen. Tak for en arbejdsplads hvor det har været rart at komme.

Nu starter så noget nyt. For jer i Boholte har jeg hørt at en afløser er på trapperne. For mig og min hustru er vi flyttet til Guldborg. Jeg håber og forventer forsat at kunne virke som præst i endnu nogle år, der er stadig tid før egentlig pensionering.

Så tak for tiden sammen med jer. Skulle I have lyst og mulighed, har jeg sidste gudstjeneste søndag den 25. oktober kl. 10.30 i Boholte Kirke - menighedsrådet siger, der er en reception efter gudstjenesten.

Kærlig hilsen
Jim Bentzen Christiansen
Sognepræst (KBF)

 

Du vil måske også kunne lide...