Menighedsmøde

Tirsdag 14. marts kl. 19.00

En gang om året afholder menighedsrådet et menighedsmøde.

Her redegøres for sidste års regnskab og det kommende års budget. Menighedsrådet aflægger desuden beretning om dets arbejde, og hvilke planer der er for det kommende arbejde.

Så har du lyst er du meget velkommen

Musikalsk foredrag

Onsdag den 22. marts kl. 14.00

”Fra Grundtvig til Kim Larsen”.

Er en musikalsk tidsrejse med sange og fortællinger op gennem tiden fra midten af 1800-tallet til i dag. Til mange af sangene knytter der sig spændende fortællinger, anekdoter eller markante begivenheder i Danmarkshistorien.

Vi synger efter højskolesangbogen.

Entre kr. 20,00 som købes ved indgangen

Jazzkoncert med Martin Stummann Band

Onsdag den 8. marts kl. 19.30

Orkesteret med den autentiske lyd fra 50´erne og 60´ernes Swing- og Jazzmusik.

De fem rutinerede musikere leverer sammen med deres sanger Deborah Herbert en stor musikalsk oplevelse. Repertoiret er sammensat af solid swingjazz fra den store amerikanske sangbog, nogle danske sange i swingudgave, blues og gospel. Den akustiske orkesterlyd uden store forstærkere er med til at forme den rigtige stemning. Martin Stummann klaver og vibrafon, Brandur Øssursson saxofon og klarinet, Lars Ellehammer Hansen guitar, Isabella Christensen kontrabas, Sven-Eli Lund trommer.

Billetterne kan købes på kirkkontoret eller ved indgangen og

koster kr. 50,00

Gud og mad

Tirsdag den 28. marts kl. 17.00

"Gud og mad" er en børne-familiegudstjeneste, hvor kirkens børnekor medvirker. Gudstjenesten er tilrettelagt for børn med sang, bøn og fortælling og varer ca. 1/2 time. Efter gudstjenesten spiser vi sammen - spaghetti eller noget andet godt!
Deltagelse er gratis, men det vil være rart med en tilkendegivelse, hvis du/I deltager i spisningen. Dette gøres til kirkekontoret på tlf: 5666 0956 eller mail: chr@km.dk

 

Foredrag med Torben Bramming

Torsdag den 20. april 2023 kl. 14.00

Med overskriften "Heksene og den perfekte hofmand – om hekseforfølgelse i 1500 og 1600-tallet og deres årsager" kommer teolog og historiker Torben Bramming og fortæller om et sort kapitel i Danmarks og - også Køges historie, hvor kvinder blev tortureret og brændt; men hvor modige præster fik det stoppet.
I foredraget følger og spejler han hekseprocesserne gennem Tycho Brahes nevø, krigshelten, hofmanden og lensmanden, Albert Skeels liv og hans mange rejser til heksetroens ”hotspots” i Paris, Skotland, London og til Ribe, hvor han tjente som hekseekspert for byens råd i flere processer

Børnekoret

Børnekoret søger nye kormedlemmer

Børnekoret søger børn i alderen fra 8 - 15 år som elsker at synge og har lyst til at starte op efter nytår. Dette er samtidig en mulighed for at tjene lidt lommepenge. I koret lærer man mange af de mest benyttede salmer og årstiden sange mv. som vi for det meste synger unisont og nogle gange med små overstemmer. Koret øver i Boholte Kirke hver tirsdag kl. 16.30 -18 og optræder til GUD og MAD, ligger også tirsdag kl. 17, hvor der er mad efter børnegudstjenesten. Derudover deltager børnekoret også i jule- og forårskoncerten samt 2. Pinsedag. Skriv til boholte.sogn@km.dk og efterlad et mobilnr. så modtager i et opkald fra Nikolaj Skaaning eller AnneBeth Kulager Jensen.

Snak om søndagens tekst

HVER TIRSDAG KL. 10:30

 

 

Vi mødes i konfirmandlokalet over en kop te/kaffe til en samtale om de tekster, der danner rammen om den kommende søndagsgudstjeneste.

Forårskoncert

Torsdag d. 13. april kl. 19.00

Forårskoncert i Boholte Kirke

Traditionen tro afholder Boholte Kirke deres egen forårskoncert med solist Kristjan Berger på Euphonium til musik af bl.a Richards og Dewhurst. Derudover vil Boholte Kantori og Boholte børnekor synge musik af bl.a. andre Michael Jackson, Carl Nielsen, Kai Norman Andersen, Sebastian, John Høybye, T. Seebach og Linda Vilhelmsens både hver for sig og sammen.

I bliver selvfølgelig ikke snydt for fællessange undervejs. For efter selve koncerten i kirkerummet serveres der kaffe i menighedssalen hvor aftenen rundes af med lidt mere sang og en kop kaffe.

Lyder dette som noget du absolut ikke vil gå glip af, så mød op i Boholte Kirke torsdag d. 13. april, hvor koncerten starter kl. 19. Af hensyn til forprøven åbnes dørene senest kl. 18.55.

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies