Jobannonce

Kirketjeneren til Boholte kirke i Køge

Vi søger en venlig, hjælpsom og imødekommende kirketjener, som har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med menighedsrådet og øvrige ansatte. Stillingen er på 20 timer ugentligt i gennemsnit.

Boholte kirke er en nyere kirke i Køge, hvor der udover de kirkelige handlinger forgår mange forskellige aktiviteter.

Vi tilbyder:

  • Arbejdstiden planlægges så vidt muligt for 3 måneder ad gangen
  • Aflønning på månedsløn efter overenskomst
  • Frihed planlægges i samarbejde med kirkens anden kirketjener og kontaktpersonen.
  • Godt fællesskab med dygtige kolleger

Opgaverne består bl.a. af:

  • Klargøring i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Modtagelse af kirkegængere og uddeling af salmebøger
  • Bistand under kirketjenesten for præster m.fl. vedr. lydanlæg o.l.
  • Klargøring af kirkekaffe på gudstjenestedage
  • Medvirken i forbindelse med kirkens øvrige arrangementer
  • Rengøring
  • Lettere pasning af udendørs arealer
  • Øvrige forefaldende arbejde

Din profil:

  • Du er positiv og imødekommende og møder dine omgivelser med et åbent sind
  • Du trives med en rolle, hvor du er den første, menigheden møder når de kommer i kirken
  • Du har et vist kendskab til Folkekirken
  • Du er indstillet på at arbejdet primært ligger på tidspunkter hvor mange andre holder fri
  • Har du ikke den obligatoriske uddannelse, sørger vi for at du løbende får den. 5 ugers AMU-kursus, som skal tages inden for 2 år.

Løn og vilkår

Ansættelse sker ved Boholte sogne menighedsråd, Boholtevej 93, 4600 Køge

Tjenestemandsansatte i lige overgang uden ophold og fra samme stilling andetsteds har ret til at få deres tjenestemandsansættelse videreført. I så fald skal der ske en klassificering af stillingen.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819,00 kr. - 394.347,00 kr. Mindstelønnen er 305.819,00 kr. OK tillæg på 1.351,00 kr. pr. år. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.860,00 kr. Alle beløb er oplyst i nutidskroner for 37 t/uge. Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk på 20/37.

Mindstelønnen svarer samlet inkl. tillæg til en timeløn på mindst 174,65 kr. i timen.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Kontaktinformation og ansøgning

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Jim Bentzen Christiansen, tlf. 5151 3557 eller menighedsrådets formand, Jytte Bahn Petersen, tlf. 51 85 59 35.

Ansøgninger sendes til kirkens kontor mrk. ”Ansøgning”: chr@km.dk, og skal være os i hænde senest den 16. april 2025. Menighedsrådet vil forud for tilbud om ansættelse indhente referencer og børneattest.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Gudstjeneste Skærtorsdag

Den 17. april kl. 17.00

Der bliver alt hvad der hører en gudstjeneste til: Salmer, bøn, læsninger og en prædiken. Men denne dag har vi valgt, at det bliver lidt anderledes, idet vi i kirken samles om et bord og spiser en middag sammen.

Deltagelse er gratis, men det vil være rart med en tilkendegivelse, hvis du/I deltager af hensyn maden. Det gøres til kirkekontoret på telefon 5666 0956 eller mail: chr@km.dk.

Foredrag med Hasse Boe

Onsdag den 14. maj kl. 14.00

Foredrag med Hasse Boe

Onsdag den 14. maj kl. 14.00

 

Inger Lauritzen med kælenavnet Lønstrups viseborgmester døde som 92-årig i 2019. Men den berømte fiskerkones ry som ægte, ærlig og autentisk visesanger lever videre i hendes 36 sange udgivet på plader og cd, i bøger og foredrag. Inger Lauritzen lever også videre som fiskerkonen, der begyndte at komponere sange i angst for havets kræfter og hendes mands liv på havet i syv tv-film, som Hasse Boe optog til Folkekirken i 2009. Inger Lauritzen og Hasse Boe med kælenavnet rugbrødsjournalisten har også mødtes i 70’erne, mens han var journalist på Vendsyssel Tidende, i 80’erne mens Hasse Boe var nyheds- og studievært på Danmarks Radio i Aalborg, og så i Vennebjerg, Maarup og Lønstrup kirker, hvor syv tv-dokumentarer med Inger Lauritzen, Lønstrupkoret og Hasse Boe blev produceret af Gistrup Film til Folkekirken og udsendt på dvd.

 

 

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies